10. juni 2020
Uanset om du har et hjørne i et rum eller et fitnessrum i garagen, kan det gøre en enorm forskel, hvis du optimerer belysningen i dit fitnessrum, så du kan skabe et træningsområde, der motiverer dig til at give den gas.
10. juni 2020
Uanset om du har et hjørne i et rum eller et fitnessrum i garagen, kan det gøre en enorm forskel, hvis du optimerer belysningen i dit fitnessrum, så du kan skabe et træningsområde, der motiverer dig til at give den gas.
Der er en grund til, at vi føler os glade, når solen skinner. Solens stråler kan hjælpe os til at komme i bedre humør. Udnyt det naturlige lys i dit område ved at placere dit udstyr tæt på et vindue. Hvis dit fitnessrum ikke er placeret på et sted, hvor der allerede er naturligt lys – f.eks. i garagen eller i kælderen – kan du invitere solen indenfor med den rigtige belysning.
LED pærer er altid den mest effektive løsning, da de holder længere end andre typer pærer. LED pærer kan også være intelligente, hvilket giver dig bedre kontrol over dine lyskilder.
Jo højere pærens lumen er, desto klarere lyser pæren. Én lampe kan sandsynligvis ikke oplyse hele området, så du skal sørge for, at du installerer det rette antal lamper eller pærer med et tilstrækkeligt lysudbytte. Hvis dit fitnessrum også skal fungere som afslapningsområde, f.eks. til yoga, skal du vælge dæmpbare pærer, så du kan dæmpe lyset efter behov.
Farvetemperaturen (varmt til køligt hvidt lys) udtrykkes i Kelvin. Solen er f.eks. omkring 5000 K. For at få den bedste belysning i dit fitnessrum skal du bruge en pære med et Kelvin-interval mellem 2200 K og 6500 K. På den måde kan du både få en køligere blåhvid nuance, som kan hjælpe dig med at føle dig mere energisk, mens du kan vælge varmere lysnuancer til din nedvarmning.
En jævn lysfordeling er nøglen til et godt oplyst fitnessrum. Hvis du kun har et enkelt loftslys, skal du vælge en pære med et højt lysudbytte (med andre ord højere lumen), så den kan lyse dit område godt op. Hvis du har mere end ét loftslys, skal du bruge en pære med lavere udbytte i hver lampe, så du undgår, at der kommer for meget lys.
Når du har valgt lystypen – den bedste løsning er en dæmpbar varm til kølig LED – kan du vælge lyskilderne. Det antal og den type lyskilde, du skal vælge, afhænger naturligvis af områdets størrelse og form. Der er dog tre forskellige fremgangsmåder til at sørge for god belysning i dit fitnessrum:
Loftslys i fitnessrummet giver dig mulighed for at bade området i lys. Du skal vælge lamper, der er placeret, så der ikke er niveauforskel i forhold til loftet, da hængende lamper ikke er velegnede til et område, hvor du skal hoppe, kaste eller løbe.
De to bedste løsninger er indbygningsspots eller lysskinner. Med indbygningsspots kan du sprede lyskilderne ud over hele rummet, også selvom rummet har en ukurant form, og oplyse rummet jævnt.
Som alternativ giver lysskinner dig mulighed for at vinkle lyset til forskellige fitnesszoner. Ret en lyskilde mod hver maskine eller hver træningsgenstand, f.eks. et løbebånd eller en træningsbænk. For at få den bedste effekt kan du bruge en kombination af indbygningsspots (foran et spejl) og lysskinner (rettet mod træningsudstyr).
Gulvlamper er særligt nyttige i et fitnessrum i hjemmet, hvis du kun har ét område til loftslys, så du kan oplyse de mørke kroge i rummet. Da du skal bruge direkte lys, skal du vælge en lampe med et justerbart hoved, som giver en mere fleksibel lysretning, der ikke spreder eller ændrer lyset for meget.
Hvis du har sat loftslys og gulvlamper i dit fitnessrum, men der stadig er nogle mørke kroge, kan du bruge bordlamper til at oplyse de svært tilgængelige områder. Igen kan lamper med justerbare hoveder hjælpe dig med at rette lyset mod de rigtige steder.
Hvis du hører til dem, der ikke bruger så meget tid i dit private fitnessrum, som du kunne ønske, er det en god idé at foretage nogle små justeringer i belysningen – det kan være, at det var lige det, der manglede. Med den rette belysning kan dit fitnessrum blive et af dine yndlingsrum i dit hjem.
*Når en pære viser "Op til" et vist antal lumen i dens specifikationer, er det pærens maksimale lysudbytte, der vises. Det viser, hvor kraftigt pæren kan lyse ved 2700 K (hvide pærer) eller 4000 K (White Ambiance- eller Hue White and Color Ambiance-pærer). Få mere at vide om lysstyrke.