3 tips til atutomatiseret lysstyring – og hvorfor det er genialt

3 tips til atutomatiseret lysstyring – og hvorfor det er genialt

31. juli, 2023

 

Har du allerede erfaret, hvor smart automatiseret lysstyring er? Eller er du i tvivl om, hvorvidt det er kompliceret, hvordan det fungerer, eller hvad du egentligt får ud af det?

Nedenfor giver vi dig en oversigt over de lysstyringsfunktioner, som vi selv sætter allermest pris på, og fremhæver, hvordan automatiseret belysning virkelig kan gøre en forskel både i din hverdag og i ferietider. Måske er du allerede en avanceret Hue-kender, der flittigt bruger alle disse tips i dit hjem – hvis ikke, så håber vi, at du efter at have læst dette blogpost får øjnene op for, hvor smart dit intelligente Philips Hue belysningssystem egentligt er. Tag ikke bare vores ord for gode varer, prøv selv vores tips af!

1. Styr din belysning fra hvor som helst med Væk fra hjemmet-styring

Lige i tide til sommerferien og (forhåbentligt) en masse både korte og lange udflugter uden for hjemmet for at nyde solskinnet, så hjælper vores første tip til lysstyring dig med altid at være i kontrol og føle dig meget mere tryg, når du forlader dit hjem.

light-control-blog-image-01

Med Væk fra hjemmet-styring aktiveret i din Hue app* kan du bogstaveligt talt styre din intelligente belysning fra hvor som helst i verden via din smartphone. Det eneste, du behøver, er en internetforbindelse og at have en Hue Bridge tilføjet til dit system.

Hvis du nogensinde lider under de klassiske angstfremkaldende tanker som ”huskede jeg nu at slukke lyset?” eller ”fik jeg aktiveret den automatisering, der får det til at se ud som om, jeg er hjemme?”, så er dette din drømmefunktion. Uanset om du ligger på langs på en solseng i Mexico eller bare er taget ud at spise, så kan du åbne Hue appen og tjekke, om alt lys er slukket, tænde en eller flere lamper på dine foretrukne indstillinger eller endda oprette og aktivere enhver form for automatisering, som du kan tilpasse fuldstændigt til dine ønsker. I ferietider kan vi varmt anbefale vores automatisering ’Få det til at se ud som om, du er hjemme’. Den kan du læse mere om nedenfor.

light-control-blog-image-02

Ekstra tip: Brug en Hue Smart plug til elektroniske apparater som fx dit strygejern eller TV! I Hue appen kan du altid tilgå din Smart plug og sikre dig, at den er slukket. På denne måde kan du både mindske unødvendigt strømforbrug og undgå uheld, hvis du har glemt at slukke for et risikabelt apparat.

*Når du er logget ind i Hue appen med din e-mail er Væk fra hjemmet-styring automatisk aktiveret.

2. Lad automatiseret belysning lette dine rutiner og hjælpe med at beskytte dit hjem

Vi har allerede været inde på dem – så lad os dykke dybere ned i automatiseringerne. Din Hue app tilbyder flere forskellige slags automatiseringer samt muligheden for at tilpasse dine egne fuldstændigt. Du finder alle mulighederne under fanen ”Automatisering” i appen.

Du kan skræddersy dine automatiseringer til dine daglige rutiner, have flere versioner til forskellige ugedage og situationer samt forberede dig på ferier og andre tidspunkter, hvor du er væk hjemmefra, men ønsker, at det skal se ud som om, du er hjemme. Det tager kun et par minutter at opsætte en automatisering, og når det er gjort, kan du altid genbruge den. Du vælger selv, hvilke rum, lyskilder, indstillinger og tidspunkter, du vil have i din automatisering.

light-control-blog-image-03

At have belysning, der tænder og slukker automatisk, dæmpes på ét tidspunkt og skifter farve på et andet – uden at du løfter en finger – har flere fordele (ud over at være super cool og praktisk). Her er et par eksempler:

Arbejder du hjemmefra? Brug Timer-indstillingen til lyset på hjemmekontoret, så det signalerer, når det er tid til at tage en pause, og automatisér dit lys til at skifte fra Koncentrer dig- til Slap af-tilstanden, når det bliver fyraften.

Træt af vækkeuret? Brug Vågn op-automatiseringen til at blive vækket blidt af tiltagende lys, der simulerer en opstigende sol. Tilføj dine farvekompatible soveværelseslamper og -pærer (gradient-varianterne er de bedste), og opret forskellige automatiseringer til arbejdsdage og weekendmorgener, hvor du gerne vil sove længe.

Skal du ud at rejse? ’Få det til at se ud som om, du er hjemme’ er en genial automatisering, der hjælper dig med at holde ubudne gæster på afstand, når du er væk hjemmefra. Den efterligner husstandens rutiner ved at tænde og slukke dine valgte lyskilder med forskellige scener og intervaller, der matcher de aktiviteter, der forventes i de forskellige typer rum. Med Væk fra hjemmet-styring kan denne automatisering altid aktiveres.

light-control-blog-image-04

Ekstra tip: Aktivér Vågn op- og Fald i søvn-automatiseringerne, og lad dit soveværelse fyldes af strålende røde, orange og hvide nuancer af lys, der simulerer solopgangen eller solnedgangen og vækker dig blidt om morgenen eller hjælper dig med at falde til ro for natten. Vores Signe gradient lamper i eg er designet præcis med dette formål for øje.

3. Par med smarte assistenter og smart tilbehør for hurtig og nem daglig lysstyring

Hue appen indeholder alle systemets funktioner og giver dig mulighed for at styre dit lys og tilpasse dine indstillinger fuldstændigt. Alt, hvad du skal bruge, er i appen. Imidlertid kan du få endnu nemmere og smartere lysstyring i din hverdag ved at tilføje smart tilbehør eller parre med Smart Home-assistenter.

Vidste du, at du kan parre dit Hue system med stemmeassistenter som fx Amazon Alexa, Apple HomeKit og Google Assistant? Det kan du. Med simple stemmekommandoer kan du nyde håndfri lysstyring – og det er både virkelig smart, når du har hænderne fulde i køkkenet og gerne vil øge lysstyrken, og når du har lagt dig godt til rette i sofaen og gerne vil dæmpe lyset til det perfekte slumre-niveau uden at skulle rykke dig en millimeter.

light-control-blog-image-05

Nu når vi taler om at bevæge sig; vi håber, at du kender til vores bevægelsessensorer! De fås til både indendørs og udendørs brug og kan sættes op overalt, hvor de – ja, du gættede rigtigt – automatisk kan tænde for lyset, når de registrerer bevægelse, og slukke det igen, når området er tomt. Sagt med andre ord: Du behøver aldrig mere at famle efter kontakten i mørket eller bekymre dig om, hvorvidt alle familiemedlemmer har husket at slukke lyset.

Sidst men ikke mindst, så er listen over vores favoritmuligheder for lysstyring ikke komplet uden vores intelligente kontakter. Uanset om du vælger en Dimmer switch, Smart button eller Tap dial switch, får du mulighed for at skifte mellem dine foretrukne lysscener og forskellige lamper, zoner eller rum med blot et enkelt tryk. Brug dem som vægkontakter, montér dem på magnetiske overflader eller tag dem med dig rundt i hjemmet – du vælger. Du kan med fordel programmere en af knapperne til Tidsbaseret lys eller scenen Naturligt lys, der automatisk justerer lyset afhængigt af tidspunktet på dagen. Så er du garanteret altid at have den optimale belysning.

 

light-control-blog-image-05

Ekstra tip: Par din Outdoor sensor med dine indendørslamper og -pærer! Hvis tyvene ser, at lyset tændes, idet de nærmer sig hoveddøren, kan det være lige netop dét, der får dem til at vende om og lade dit hus være i fred. På mørke dage vil du også sætte pris på at blive budt velkommen hjem af lyset, der automatisk tænder i entreen, når du nærmer dig hoveddøren.

*Når en pære viser "Op til" et vist antal lumen i dens specifikationer, er det pærens maksimale lysudbytte, der vises. Det viser, hvor kraftigt pæren kan lyse ved 2700 K (hvide pærer) eller 4000 K (White Ambiance- eller Hue White and Color Ambiance-pærer). Få mere at vide om lysstyrke