Sådan skaber du den bedste makeup belysning

Sådan skaber du den bedste makeup belysning

14/09/2023

Lys kan være din bedste ven eller din værste fjende, når det handler om at lægge makeup. Hvis rummet er for mørkt eller for lyst, kan du nemt komme til at bruge de forkerte farver. 

Ingen ønsker at vise sig med en foundation med dårlige overgange, så sørg for, at din makeup belysning er god, ved at følge disse tips.

Anbrig dit makeupbord foran naturligt lys 

Hvis du lægger makeup i et rum, der får masser af naturligt sollys, skal du placere dit bord og dit spejl foran vinduet, ikke ved siden af vinduet eller i den modsatte ende af rummet. Hvis du ikke placerer dit bord foran vinduet, vil du få skygger – og skygger fører til ujævne overgange.

Hvis du ikke kan sætte dit makeupspejl i en ideel position, kan du dække vinduet med gardiner eller persienner i tilfælde, hvor lyset bare ikke er godt nok. Selvom naturligt lys er flatterende, er det bedre at bruge kunstigt lys i stedet for at konkurrere med skygger.

Brug den rette type pære til din makeup belysning 

Hvis du ikke har den ideelle naturlige belysning ved din makeup-plads, er kunstigt lys den bedste erstatning. Men med så mange forskellige typer af pærer at vælge imellem – glødelamper, lysstofrør, LED – kræver det en vis mængde viden at finde den optimale opsætning.

Glødepærer er en af de mest udbredte løsninger, men ikke alene afgiver de varme (og der er ingen, der ønsker smeltet makeup og et sveddryppende ansigt) – deres farve og temperatur er også fastlåst med bestemte indstillinger. Glødepærer udsender et varmt hvidt lys, hvilket er ideelt til makeup, men de er ikke særlig miljøvenlige, og de kan blive dyre i det lange løb.

Kvinde kigger ind i et Philips Hue Adore badeværelsesspejl

Lysstofrør er vel nok det mindst flatterende lys til makeup. De er alt andet end velsete blandt makeup-artister – de fremhæver skavanker og skjuler dine pæneste træk.

LED lyskilder er den klare vinder. LED lyskilder er energieffektive og ofte dæmpbare, og de er stærke nok til at give dig et godt overblik over dit ansigt, samtidig med, at de giver et jævnt lys. Et endnu bedre valg er intelligente LED lyskilder, der kan justeres fra varmt til koldt hvidt lys (f.eks. Philips Hue White ambiance serien), så du kan få den rette nuance og klarhed.

Pærer til makeup belysning

Hvis du vil bruge et Hollywood-spejl eller et makeupspejl med blot én række pærer øverst, er det vigtigt, at du bruger de rigtige pærer.

Der er fire ting, som du skal overveje, når du skal vælge den rigtige pære til din makeup belysning:

Varme: Når du bruger så mange pærer, er det vigtigt at minimere varmen fra pæren, så du undgår en smeltet makeup og et sveddryppende ansigt.

Lysstyrke: En pære, der er for kraftig, kan være værre end en pære, der er for svag. Eftersom du kigger direkte i lyskildens retning, skal den være lys nok til, at du kan se den, men ikke så lys, at den skader dine øjne. 

Farve: Blødt, hvidt lys på grænsen til køligt er ideelt til at lægge makeup. Eftersom naturligt dagslys er den bedste slags lys, er det bedste valg en pære, der matcher denne farve.

Energieffektivitet: Et stort makeupspejl med indbyggede pærer bruger selvsagt mere energi end en enkelt lampe. 

Igen er LED det åbenlyse valg. De udsender ikke varme, er dæmpbare, tilbyder en bred vifte af farver og er mere energieffektive – især intelligente pærer.

Philips Hue Adore badeværelsesspejl over håndvask

Placering af din LED sminkebelysning

Ligesom du bør placere dit makeupbord foran et vindue, skal du placere din LED makeup belysning direkte foran dit ansigt. Det sikrer en jævn fordeling og eliminerer risikoen for skygger. Hvis du har en loftslampe – som der findes i de fleste rum – skal du slukke den, mens du lægger makeup, og kun bruge de lyskilder, som du har anbragt ved dit makeupbord. 

Lys idé: Spar dig selv for at bruge tid på at montere alle disse pærer, og brug i stedet Adore spejlet, der helt fjerner behovet for pærer og i stedet giver en sømløs ring af varmt til køligt hvidt lys.

Flere lamper til makeup belysning

Hvis du bruger lamper, bør dit valg af belysning afhænge af det rum, hvor du har dit makeupbord. Lampen bør ideelt være placeret i ansigtshøjde, eftersom du får skygger, hvis den placeres ovenover eller nedenunder.

En bordlampe er det ideelle valg, hvis dit spejl ikke har integrerede pærer. Med et justerbart hoved kan du pege lyset direkte derhen, hvor du har brug for det og samtidig fjerne eventuelle skygger.

Hvis du bruger en standardlampe, kan du overveje at bruge to i stedet for én ved at placere begge foran dig, men lidt ude til siden, så du opnår en mere jævn belysning af dit ansigt. Hvis du ikke har plads til lamper på dit makeupbord, kan du vælge en gulvlampe, hvor lyskilden er i ansigtshøjde.

*Når en pære viser "Op til" et vist antal lumen i dens specifikationer, er det pærens maksimale lysudbytte, der vises. Det viser, hvor kraftigt pæren kan lyse ved 2700 K (hvide pærer) eller 4000 K (White Ambiance- eller Hue White and Color Ambiance-pærer). Få mere at vide om lysstyrke