De bedste tips til brug af Philips Hue bevægelsessensorer

De bedste tips til brug af Philips Hue bevægelsessensorer

13. juli 2023

Famler du efter lyskontakten på badeværelset om natten? Kæmper du med at tænde lyset i gangen med albuen, mens du bærer tunge indkøbsposer? Hvad hvis din krop blev lyskontakten? 

Når du forbinder dine intelligente lyskilder til Hue bevægelsessensorer, udløses de af din krops bevægelse. Lys tænder og slukker automatisk, når du, din familie eller dine gæster går fra rum til rum. Ud over bekvemmeligheden kan intelligente lyskilder parret med udendørs bevægelsessensorer også hjælpe med at give dig ro i sindet ved at afskrække uønskede gæster om natten, eller når du er væk hjemmefra.

Hvordan bruger man udendørs bevægelsessensorer?

Brug af bevægelsessensorer ved indgange

En indgang er et oplagt sted til en Hue udendørs sensor, og det er en vigtig placering. En udendørs bevægelsessensor til en for-, bag- eller stuedør kan ikke kun afværge ubudne gæster om natten, den kan også gøre det lidt mere behageligt at komme sent hjem om aftenen. Dine gæster vil sikkert også sætte pris på det indbydende lys, der hjælper dem mod din dør på mørke vinteraftener. 

Mennesker, der bruger Philips Hue udendørs sensor monteret over en dør og forbundet til bevægelsesdetektorlys, på en terrasse om aftenen.

Brug af bevægelsessensorer i din indkørsel

Placér en udendørs sensor over garagen eller indkørslen for at gøre det nemmere at komme og gå, når det er mørkt. Du kan indstille din udendørssensor til at tænde flere lamper på samme tid. Hvorfor ikke forbinde den til en række intelligente piedestallamper og væglamper, der kan hjælpe dig og din bil gennem indkørslen? Hvis du går ind i dit hjem via garagen, kan du også indstille sensoren til at aktivere din belysning indenfor. 

En lys idé: Hvis du synes, at bevægelsessensoren registrerer for mange bevægelser, for eksempel en nabo eller forbipasserende på fortovet, kan du prøve at ændre bevægelsesfølsomheden. Hvis det ikke virker, kan du vinkle sensoren nedad for at mindske rækkevidden.

En Philips Hue udendørs sensor monteret på en veranda og forbundet til bevægelsessensorlamper.

Brug af bevægelsessensorer, når du har kæledyr

Uanset om det er din kat, hund eller et sultent pindsvin, der er på jagt efter mad om natten, kan dyr ved er uheld udløse lyset, når de passerer en udendørs sensor. 

Men du behøver ikke at blive vækket af, at dine udendørs lamper tænder og slukker hele natten.

Dette problem kan hurtigt og nemt løses ved at sænke sensorens følsomhed i Philips Hue appen. 

Du kan også forhindre dine kæledyr i at udløse udendørslys ved at montere sensoren højere oppe. Den optimale højde for montering af en Hue udendørs sensor er mellem 1,5 og 2,5 meter. Glem ikke, at Hue udendørssensoren er trådløs og batteridrevet, hvilket giver dig ultimativ fleksibilitet. 

Hvordan bruger man indendørs bevægelsessensorer?

Brug af bevægelsessensorer i gangarealer

En bevægelsessensor, der er placeret i gangen, der forbinder soveværelserne, sikrer en mere sikker tur på badeværelset midt om natten. Hvis nattevandringen rundt i huset strækker sig længere end til badeværelset, skal du sørge for, at din bevægelsessensor er indstillet til at tænde lyset hele vejen til køkkenet (hvis dine natture ender med en midnatssnack!). Du kan også tilpasse intensiteten af de lamper, der udløses. Sent om aftenen kan du bruge bevægelsessensoren til at tænde for et blidt, varmt hvidt lys for at guide dig i mørket.  

Natlamper i gulvniveau i barnets soveværelse.

Brug af bevægelsessensorer på trapper

En trappe er et af de bedste steder at installere en sensor. Det er meget lettere at gå op og ned ad trapperne, når du ikke skal bekymre dig om at tænde lyset. Det kan især være nyttigt, når du har hænderne fulde af vasketøj på vejen ned fra soveværelserne til vaskemaskinen. Så glem ikke at bruge en sensor på din kældertrappe, selvom du ikke er der så tit, for disse ture resulterer normalt i, at du bærer noget frem og tilbage. 

En lys idé: Indstil bevægelsessensoren til at tænde de intelligente lyskilder med samme lysstyrke og farve som dine øvrige natlamper, så du får ensartet belysning i hele hjemmet.

Brug af bevægelsessensorer i badeværelser

En bevægelsessensor ved indgangen til badeværelset gør det ikke kun nemt at finde vej med den rette indstilling. Den sørger også for, at du ikke brat ruskes ud af søvnen midt om natten.

Når du tilslutter en bevægelsessensor til en intelligent pære, kan du vælge, at sensoren skal udløse et svagt, varmt lys i løbet af aftentimerne og natten. For at give dig energi og gøre dig klar til den kommende dag, kan du indstille din badeværelsessensor til at udløse et klart, hvidt lys om morgenen. 

*Når en pære viser "Op til" et vist antal lumen i dens specifikationer, er det pærens maksimale lysudbytte, der vises. Det viser, hvor kraftigt pæren kan lyse ved 2700 K (hvide pærer) eller 4000 K (White Ambiance- eller Hue White and Color Ambiance-pærer). Få mere at vide om lysstyrke