Når du forbinder Hue lyskilder til Google Assistant, får du mulighed for at bruge stemmestyring — og muligheden for at samle alle smartenheder i dit hjem.
Hvad du skal bruge
Find alt dit Google Home- og Philips Hue udstyr for at komme i gang.
Philips Hue lyskilder
Uanset om du har pærer eller lamper, er dine Philips Hue lyskilder kompatible med Google Home.
Google Assistant aktiveret enhed
Vælg mellem en række Google produkter, der understøtter Google Assistant – du kan også blot bruge din mobil!
Google Home app
Download Google Home appen til din mobil.
Hue Bridge (for fuld funktionalitet)
Det er muligt at forbinde Philips Hue til Google Home med Bluetooth, men Hue Bridge åbner op for endnu flere funktioner, herunder Matter.
Hvad du skal gøre
Hvordan du forbinder dit Hue lys til Google Assistant afhænger af, om du vil oprette forbindelse med en Hue Bridge eller Bluetooth. Hvis du forbinder med en Hue Bridge, vil du også automatisk oprette forbindelse gennem Matter.
Konfigurering via Hue Bridge
- Åben Google Home appen.
- Tryk på plus-ikonet (+) i øverste venstre hjørne.
- Tryk på Konfigurer enhed.
- Tryk på Fungerer sammen med Google.
- Vælg Philips Hue på listen på den næste skærm. Du kan rulle op og ned for at finde den eller skrive "Philips Hue" i søgefeltet øverst på skærmen.
- Du bliver videresendt til din Philips Hue konto. Tryk på Ja for at give Google Home appen tilladelse til at styre dit Hue lys. Appen forbinder Philips Hue til Google Assistant.
- Tryk på pil tilbage-ikonet for at vende tilbage til hovedmenuen i Google Home appen. Alle dine Philips Hue lyskilder og rum vises nu.
Konfigurering via Bluetooth
- Åben Google Home appen.
- Tryk på plus-ikonet (+) i øverste venstre hjørne.
- Tryk på Konfigurer enhed.
- Tryk på Konfigurer nye enheder i dit hjem under Nye enheder.
- Vælg det hjem, hvor du vil konfigurere din belysning.
- Når appen har fundet lyskilden, skal du trykke på den for at vælge den.
- Vælg et Rum.
- Navngiv din lyskilde. (Bemærk: Et unikt navn er lettere at huske, f.eks. "skrivebordslampe".)
- Vent på, at konfigurationen afsluttes. Din lyskilde blinker, når den er klar.
- Din(e) lyskilde(r) vises nu i appen Home og kan styres ved hjælp af Google Assistant.
Du skal bare sige "OK Google..."
Når du har tilsluttet Philips Hue til Google Home, kan du begynde at styre dine lys blot ved hjælp af stemmen!
“Turn on the lights.”
“Turn off the lights in the kitchen.”
“Turn on the beside lamp.”
“Turn the bedroom blue.”
“Set Spring blossom in the living room.”
“Dim the lights to 60%.”
Spørgsmål og svar
Hvilke Google Assistant aktiverede enheder kan jeg bruge til at styre mine Philips Hue lyskilder?
Det afhænger af, om du vil bruge Google Assistant med Philips Hue med Bluetooth eller en Hue Bridge. Når du forbinder Google Assistant med Bluetooth-kompatible lyskilder, har du brug for en Google Nest enhed. Hvis du forbinder Google Assistant og med en Hue Bridge, kan du bruge en hvilken som helst Google Assistant aktiveret enhed.
Hvorfor vises mine Philips Hue lyskilder ikke i Google Home appen?
Dine Hue Bridge indstillinger synkroniseres automatisk hver 24. time med Google Home appen, så det vises muligvis ikke med det samme. Hvis du vil se dit lys med det samme, skal du bare sige: "Ok Google, synkroniser mine enheder".
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan forbinde mine Philips Hue lyskilder til min Google Assistant via Googles Seamless konfiguration?
Hvis du støder på problemer med en Philips Hue smart pære under Googles Seamless Setup-proces, skal du først prøve at nulstille pæren. Sådan nulstiller du din pære:
Brug en Hue Dimmer switch: Tænd for strømmen til pæren (f.eks. ved at tænde og slukke på en kontakt eller en afbryder på en lampe). Hold derefter Hue Dimmer switch kontakten cirka 10 cm fra pæren, og tryk på tænd/sluk-knapperne samtidigt i 10 sekunder, indtil pæren blinker for at bekræfte, at den er blevet nulstillet til fabriksindstillingerne.
Hvis du stadig har problemer med at forbinde din lyskilde, skal du gå til Indstillinger, trykke på den lampe, du vil nulstille, og derefter trykke på Nulstil > Gendan fabriksindstillinger. Pæren blinker for at bekræfte, at den er blevet nulstillet til fabriksindstillingerne.
Når du har nulstillet din Philips Hue pære, kan du prøve Seamless-konfiguration igen. Hvis pæren stadig ikke kan forbindes, skal du kontakte kundesupport.
Hvad er fordelene ved at oprette forbindelse til Google Home via Matter i Hue appen?
Matter skaber en forenklet forbundet oplevelse mellem Philips Hue og Google Home. Det tillader bedre kompatibilitet mellem understøttede smart enheder på en pålidelig og sikker måde. Det er et kvalitetsstempel for, at Google Home enheder vil fungere problemfrit sammen både i dag og i fremtiden.
Hvordan forbinder jeg Google Home via Matter i Hue appen?
Hvis du endnu ikke har forbundet Google Home til Philips Hue, skal du gå til fanen Indstillinger i Hue appen. Rul ned til afsnittet Intelligente integrationer, og tryk derefter på Intelligent hjem. Tryk på Google Assistant, og følg opsætningsvejledningen. Hvis du allerede har konfigureret Google Home, behøver du ikke at gøre noget – det skifter automatisk til Matter.
Hvilke Google Home funktioner understøttes via Matter?
Alle Google Home funktioner understøttes, når du bruger Matter, også dem, der ikke er kompatible med Matter.
Hvis jeg aktiverer Matter for min Google Home integration, vil jeg så miste noget fra min nuværende opsætning?
Alle dine Google Home funktioner og -konfigurationer forbliver de samme, da vi understøtter både Matter og Cloud, så du ikke mister noget.
Understøtter alle Google Home- og Google Nest enheder Matter?
Google har opdateret mange Google Nest enheder til at være Matter-kompatible. Matter-kompatible enheder omfatter den originale Google Home højttaler, Google Home Mini, Nest Mini, Nest Hub (1. og 2. generation), Nest Hub Max, Nest Audio og Nest Wifi Pro. Besøg følgende side for at se den mest opdaterede liste over Google Nest enheder, der understøtter Matter: https://support.google.com/googlenest/answer/12391458?hl=en
Kompatibel med Matter
Brug Matter til nemmere at oprette forbindelse til Google Assistant. Denne sikre, problemfri protokol er designet til fremtidige Smart Homes.
Kompatibel med Matter
Brug Matter til nemmere at oprette forbindelse til Google Assistant. Denne sikre, problemfri protokol er designet til fremtidige Smart Homes.
Få hjælp
Vi hjælper gerne! Se vores side med spørgsmål og svar eller kontakt os, hvis du har brug for support til at forbinde Philips Hue og Google home.
*Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og spar 15%. Bekræft din e-mailadresse i din indbakke, og modtag en rabatkode inden for 1 time. Behandlingstiden kan variere. Denne rabat gælder ikke for allerede eksisterende Philips Hue nyhedsbrevsmodtagere. Læs Vilkår og betingelser.
*Når en pære viser "Op til" et vist antal lumen i dens specifikationer, er det pærens maksimale lysudbytte, der vises. Det viser, hvor kraftigt pæren kan lyse ved 2700 K (hvide pærer) eller 4000 K (White Ambiance- eller Hue White and Color Ambiance-pærer). Få mere at vide om lysstyrke.